Videre til indhold | Videre til menunavigation

Skribent
Kim Brinckmann
Sted: København
Kim Brinckmann
Kim Brinckmann er kontorchef i Styrelsen for Forskning og Innovation i Uddannelsesministeriet og spiller en hovedrolle i det danske EU-formandskab på forsknings- og innovationsområdet.
 
23.03.2012

ICRI – hot stuff!

Gemt under:

Bil giver ikke mening uden vej, mobilen er tavs uden telenet og postevandet kan ikke løbe fra sit forsyningsanlæg. Det handler alt sammen om infrastruktur; et emne som næppe kan fastholde en borddames opmærksomhed i lang tid, men som ikke desto mindre er grundlæggende vigtigt for ethvert moderne menneske og samfund.

Også på forskningsområdet er infrastruktur blevet hot stuff – og det er alment anerkendt, at fremragende forskning opstår i et mix af menneskelige ressourcer og fysiske rammer, hvor forskningsinfrastrukturen selv sagt spiller en afgørende rolle.

Forskningsinfrastruktur er rigtig mange ting og derfor lidt svært at indkredse i en præcis definition. Men det kan eksempelvis handle om store fysiske anlæg som The Large Hadron Collider, verdens største partikelaccelerator i CERN (European Organization for Nuclear Reseach).

CERN
The Large Hadron Collidor Complex. Foto: CERN.

European Spallation Source (ESS), et super mikroskop, som i de kommende år planlægges opført i Øresundsregionen og som skal kunne undersøge materialer helt ned på atomart niveau.

Eller de gigantiske teleskoper: Antu, Kueyen, Melipal og Yepun, som European Southern Observatory (ESO) har placeret på et højdedrag midt i den chilenske ørken.

Forskningsinfrastruktur er mikroskoper, teleskoper, acceleratorer, røntgenlasere, synkroton- og neutronstrålingsfaciliteter samt supercomputere – avanceret isenkram i stor skala – men det er meget mere end det. Det er eksempelvis også dataindsamling på tværs af fag- og landegrænser, som via it-teknologi kan distribueres og udnyttes i virtuelle netværk mellem forskere.

Og det er heller ikke kun fysikere, biologer, medicinere og andre såkaldt våde forskere, som kan blive høj af deres forskningsinfrastruktur – også i den tørre forskningsverden er det essentielt og eksempelvis er et Digitalt Humaniora Laboratorium (DigHumLab) under etablering i Danmark – en samlet virtuel indgang til alle relevante digitaliserede forskningsmaterialer inden for humaniora og samfundsvidenskaberne.

Fremragende forskningsinfrastrukturer er blevet en super vigtig konkurrenceparameter som kan  tiltrække de bedste forskere – og det giver rigtig god mening at have noget at byde på i en national sammenhæng. Men de fleste infrastrukturer er født og forankret i et internationalt samarbejde. Og hertil kommer, at de ofte er så store, komplicerede og dyre, at de kun kan løftes i flok.

Derfor handler den danske roadmap både om danske forskningsinfrastrukturer og vores deltagelse i internationale forskningsinfrastrukturer.

I EU-sammenhæng giver forskningsinfrastrukturerne også rigtig god mening. Dels fordi det selvfølgelig er en oplagt ramme for samarbejde mellem medlemslandene og dels fordi EU som samlet aktør kan være med i nogle af de meget store globale forskningsinfrastrukturer, som eksempelvis ITER, et gigantisk eksperimentelt forskningsprojekt, som har til formål at bevise, at fusionsenergi kan omsættes til kommerciel energi.

EU har også sin roadmap for forskningsinfrastruktur udarbejdet af European Strategy Forum for Research Infrastructures (ESFRI), som opregner tæt på 50 nye pan-europæiske forskningsinfrastrukturer. Og i EU-kommissionens strategi inden for forskning og innovation, Innovation Union, slås det fast, at EU og medlemslandene skal sikre, at konstruktionen af 60 procent at de infrastrukturprojekter, som er nævnt i ESFRIs roadmap, skal være mindst igangsat inden udgangen af 2015.

Og hertil kommer, at EU's kommende rammeprogram indenfor forskning og innovation, Horizon 2020, også rummer mulighed for finansiering af forskningsinfrastrukturer, hvor mange dog sikkert vil mene, at målene slet ikke passer til ambitionerne og dermed pengene.

Og derfor er det jo særdeles passende, at vi lige nu, som en del af det danske EU-formandskab afholder ICRI 2012 - en storstilet konference om forskningsinfrastuktur i Bella Centeret med ca. 700 deltagere, som hen over 3 dage fokuserer på, hvordan globale forskningsinfrastrukturer kan være med til at løse tidens store samfundsmæssige udfordringer.

Så, det kan godt være, at borddamen for længst har gabt kæben af led, men der er al mulig grund til at betragte forskningsinfrastrukturer som hot stuff – i Danmark, i EU og jorden rundt.

Del