Videre til indhold | Videre til menunavigation

Skribent
Kim Brinckmann
Sted: København
Kim Brinckmann
Kim Brinckmann er kontorchef i Styrelsen for Forskning og Innovation i Uddannelsesministeriet og spiller en hovedrolle i det danske EU-formandskab på forsknings- og innovationsområdet.
 
28.02.2012

Rådsmøde nummer 3147

Gemt under:

EU-systemet kan virke både overvældende og uigennemskueligt, men et nærmere tjek afslører en meget struktureret arbejds- og ansvarsdeling inde i EU-møllen.

Et godt eksempel er Ministerrådet, som er EU's centrale beslutningstagende institution, hvor de 27 medlemslande vedtager al EU-lovgivning.

Et rådsmøde i Bruxelles
Et rådsmøde i Bruxelles. Foto: Council of the European Union.

EU-landenes mange ministre kan jo ikke mødes hulter til bulter og diskutere alt fra fiskekvoter til satellitopsendelser, så derfor er Ministerrådet opdelt i 10 rådsformationer, hvor forskning og innovation har hjemme i Konkurrenceevnerådet, som også beskæftiger sig med anliggender i rummet, EU's indre marked samt industri og erhverv.

Derfor "deler" den danske erhvervs- og vækstminister og uddannelsesministeren Konkurrenceevnerådet mellem sig. Og derfor sad først Ole Sohn og dernæst Morten Østergaard i formandsstolen under sidste uges møde i Konkurrenceevnerådet i Justus Lipsius, rådsbygningen i Bruxelles. Møde nummer 3147 i rækken af rådsmøder.

Et rådsmøde er meget langt fra en tilfældighed! Det er nøje planlagt i et tæt samarbejde mellem formandskabet (in casu Danmark) og rådets Generalsekretariat, der bl.a. udarbejder udkast til dagsordener, rapporter og mødeprotokoller samt yder logistisk støtte og varetager den praktiske tilrettelæggelse af møderne. Og de enkelte sager på rådsmødet er drøftet grundigt igennem med EU-kommissionen og forberedes typisk i rådsarbejdsgrupper og i de Faste Repræsentanters Komité (Coreper), hvor nationale embedsfolk forhandler på medlemsstaternes vegne, inden ministrene sætter sig om bordet.

Hvis rådsmødet var en cocktail, så er opskriften en grundig forberedelse tilsat en passende mængde disciplin.

I det politiske univers er det selvsagt vigtigt på forhånd at kende til landepositionerne i de vigtige sager og også gerne have fundet "landingsbanerne" inden rådsmødet – og i den praktiske verden er det vigtigt at kunne nå alle dagsordenspunkterne inden tolkene går hjem og lyset slukkes i rådsbygningen. Det sidste lyder let og banalt, men er ikke desto mindre en udfordring, når 28 ministre (Kroatien har p.t. observatørstatus) og en EU-kommissær eksempelvis kaster sig ud i en bordrunde! Og derfor tror jeg, Morten Østergaard er enig med mig i, at hans vigtigste redskab under rådsmødet var den lille klokke, han kunne ringe med, når en ministerkollega overskred taletidsgrænsen på 3 minutter.

På indholdssiden handlede Konkurrenceevnerådsmødet (forsknings- og innovationsdelen) primært om udviklingen og finansieringen af et storstilet miljø- og klimamonitoreringssystem (Global Monitoring for Environment and Security, GMES). Om EU-kommissionens årlige vækstundersøgelse og særligt hvordan forskning og innovation kan sætte mere fut i Europas økonomi. Om videreførelsen af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) som blev oprettet i 2008. Om Horizon 2020, EU's kommende rammeprogram for forskning og udvikling, hvor internationalt samarbejde og tværgående temaer som samfundsvidenskab og humaniora i særlig grad var i fokus. Og under frokosten nåede ministrene så også at sætte en strategi om den biobaserede økonomi til livs.

Efter rådsmødet var det tid for pressemøde med Morten Østergaard og Maire Geoghegan-Quinn (EU-kommissæren), mens embedsmændene sendte kortfattede memoer hjem, pakkede mødet sammen og rullede kufferterne mod udgangen og lufthavnen.

Endnu en dag i EU-historien var ved vejs ende. Ministerrådsmøde nummer 3147 var slut – til tiden. Dingeling!


Del