Videre til indhold | Videre til menunavigation

Skribent
Nikolaj Helm-Petersen
Sted: München, Tyskland
Nikolaj Helm-Petersen
Nikolaj Helm-Petersen er udstationeret ved innovationscenteret i München som innovationsattaché. Tyskland er verdens største eksportør og Danmarks største eksportmarked. Bayern er Tysklands rigeste delstat og kraftcenter for uddannelse, innovation og teknologi.

Mere info

 
14.03.2012

Japansk naturkatastrofe, tysk atomausstieg og optur for dansk cleantech

Gemt under:

Tyske politikere har vedtaget en komplet udfasning af a-kraft. Til danske virksomheder, forskere osv. skal der derfor lyde en særlig opfordring: Hold jer til! Det er nu, kuglerne støbes til kommende energiteknologiske standarder for 80 millioner tyskere.

Forlaget Duden, som udgiver den tyske retskrivningsordbog, har travlt med registrering af nye ord. For år siden var Bundeskanzlerin et betydningsfuldt nyt ord på tysk. I dag er det Atomausstieg, der kandiderer til prisen, som årets vigtigste sproglige nyskabelse. Atomausstieg referer til den tyske beslutning om helt at forlade kernekraft som energikilde. En beslægtet sproglig tysk nyskabelse er derfor ordet Energiewende, der vel bedst kan oversættes med "energipolitisk u-vending".

Baggrunden er naturligvis sidste års katastrofe i det japanske Fukushima atomkraftværk. Som det i anledning af etårsdagen så fint opsummeres af Ingeniøren, gjorde katastrofen særligt stort indtryk i Tyskland, hvor politikerne vedtog en komplet udfasning af atomkraft som energikilde. Ingeniørens statusartikel ét år efter Fukushima påpeger samtidig, at politikerne i Schweiz, Italien og Belgien forsat overvejer deres energipolitiske situation, mens Storbritannien, Frankrig, Sverige, Holland, Spanien og Finland på trods af Fukushima har valgt at fortsætte med atomkraft.

Men hvorfor reagerer de europæiske politikere mon vidt forskellige stillet over for de samme skræmmende japanske tv-billeder? Umiddelbart er det fristende, at pege på den i dele af den tyske befolkning forlods udbredte modstand mod atomkraft. Modstanden har tidligere materialiseret sig i form af protester og angreb på atomaffalds-togtransporter. Et andet forhold er, at tysk politik måske er på vej ind i et helt nyt paradigme. I hvert fald fik bilhøjborgen Baden-Württemberg i 2011 sin første grønne delstatsregering. Et tredje forhold er, at atomkraft faktisk kun tegner sig for en mindre andel af tyskernes energiforsyning, hvilket placerer landet i en noget anden situation end fx Frankrig.

U-Bahn reklame
U-Bahn reklame fra en af de tyske virksomheder, der profiterer af atomausstieg. Foto: INDK.

De præcise årsager til at tyske politikere reagerede anderledes end deres europæiske kollegaer, er ikke helt klare. I kommende år vil politologer og sociologier sikkert forske i, hvorfor netop tyskerne traf en anden beslutning end deres europæiske kollegaer. Derimod er det allerede klart, at den tyske beslutning vil få store implikationer. Og at beslutningen i høj grad optager den tyske befolkning. En hel stribe af de store tyske aviser som Süddeutsche, Spiegel og Zeit har således oprettet tematiske hjemmesider om udfasningen af atomkraft.

Britisk ideologi og tysk pragmatiker – også i energipolitikken

Den østtyske fysikeruddannende Angela Dorothea Merkel sammenlignes jævnligt med biografaktuelle britiske Margaret Thatcher. Udover et politisk tilhørsforhold i konservative partier samt det forhold, at begge har indskrevet sig i historiebøgerne, som kvindelige regeringsledere, så har de to konservative kvinder imidlertid ikke alverden til fælles. Faktisk kan man argumentere for, at lige så ideologisk som Thatcher kunne være, ligeså pragmatisk er Merkel anlagt. Forskellen på de to regeringsledere kan også ses i deres energipolitiske beslutninger. Thatcher kæmpede og gennemtvang – efter hårde konfrontationer med walisiske minearbejdere – de kulminelukninger hun helhjertet troede på. Angela Merkel derimod – hun huskede på Jens Otto Krag – man har et standpunkt til man tager et nyt. Netop hendes politiske kovending i spørgsmålet om atomkraft illustrerer glimrende Bundeskanzlerinnens pragmatiske evner. Som Information beskriver det med én enkelt sætning "Da Tysklands kansler Angela Merkel stod op den 11. marts [2011] om morgen, var hun aktiv fortaler for atomkraft. Inden dagen var omme, var hun blevet modstander".

Danske cleantech kompetencer – og tyske energibehov, match made in heaven?

Lykke Friis, vores egen tidligere klima- og energiminister, har netop i endnu et fodbold-anekdote krydret blogindlæg også været inde på den (forhastede) tyske Atomausstieg-beslutning. I hvert fald foreligger der nu et år efter katastrofen forsat ikke en entydig køreplan for præcis hvordan U-vendingen skal gennemføres, hvilke teknologier der skal satses hvor meget på og frem for alt, hvem der i øvrigt skal betale. Og der er tale om mange hensyn, der skal sammenvejes, når tyskernes fremtidige energiforsyning fastlægges. Geografisk er det en udfordring, at en pæn del af atomkraftværkerne og den strømforbrugende industri ligger i syd, mens det samtidig er mod nord, at vinden for alvor blæser. Og de samme miljøbekymrede tyskere, som ikke bryder sig om atomkraft, bryder sig sjovt nok heller ikke om 1000vis af nye højspændingsmaster og slet ikke i egen baghave. Teknologimæssigt er det yderligere en udfordring, at den hidtidige tyske solcellesucceshistorie nu for alvor trues af kinesere, der puster de solcelleglade og ikke mindste solcelleproducerende tyskere i nakken.

U-Bahn studievalgsreklame
Tysk U-Bahn studievalgsreklame. Som den kvikke amagerikanske læser vil bemærke, er der tale om en solcelle-, vindmølle- og elbils-photoshoppet udgave af kiosken fra Amager Strandpark. Foto: INDK.

Endelig er det branche- og erhvervs- og delstatsmæssigt desuden en særlig tysk udfordring, at flere delstater huser store bilproducenter. I spørgsmål om hvilke infrastrukturer for brint- og brændselsceller, hybrid- og elbiler, der nu skal udvikles og (muligvis) sidenhen opføres langs lande- og motorveje, er der langt fra enighed aktørerne imellem. Aktuelt afventer alle derfor resultaterne af den igangværende konkurrence om at blive udpeget som en af de 3 til 5 Schaufenster Region für Elektromobilität. Den føderale regering har besluttet, at der skal anvendes godt 1,3 milliarder kr. til prestigesatsningen i form af et antal regionale demonstrations- og pilotprojekter. I de kommende år vil danske turister og langturschauffører derfor forventeligt kunne iagttage fremvæksten af sådanne demonstrationsprojekter på rastepladser, i tyske rendestene og vejgrøfter.

Til de danske virksomheder, forskere og øvrige udbydere af innovative transport- og energiteknologiske løsninger skal der derfor lyde en særlig opfordring: Hold jer til, nu! Den helt forkromede tyske energiteknologiske køreplan foreligger endnu ikke. Ikke desto mindre er det nu, at vigtige beslutninger tages, og det er nu, at kuglerne til kommende energiteknologiske standarder for 80 millioner tyskere støbes. Og så er der i øvrigt hjælp at få:

13 til 15. april 2012 afholder Innovation Center Denmark, München arrangementet Smart Green Home – where the smart grid meets Smart Metering. Arrangementet afholdes i samarbejde med førende sydtyske offentlige og private energiaktører. Fokus er energibesparelser og de udfordringer, som opstår ved integration af stadig mere vedvarende energi i et samlet el-net. Dette er områder, hvor danske forskere og virksomheder har vigtige kompetencer. Mulighederne for dansk-tysk matchmaking er derfor særligt oplagte.

Mere information hos: Christian Bäres chrbar@um.dk eller Nikolaj Helm-Petersen nikhel@um.dk.


Del